Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

koncert Opera Frederiksberg

Dato
Lørdag d. 4. december 2021, Kl. 15:00 til kl. 16:00
Sted
Rolighedsvej 16, 1958 Frederiksberg C
Medvirkende
Opera Frederiksberg - koncert med Guido Paevatalu og bl.a. Niels Jørgen Riis og Camilla Illeborg
Pris
Gratis

Opera Frederiksberg inviterer til julekoncert i Sankt Thomas Kirke hvor man vil kunne høre en række af de mest populære arier og duetter af bl.a. Mozart, Puccini og Verdi.

Guido Paevatalu (foto)
Fra den kongelige scene vil mange huske hans fortolkninger af Mozart-roller som greven i Figaros bryllup, Guglielmo i Così fan tutte, titelpartiet i Don Juan og Papageno i Tryllefløjten. Ligesom en af hans glansroller er titelpartiet i Verdis Rigoletto. Men han mestrer også de krævende wagner-partier - f.eks. Wolfram i Tannhäuser.

Niels Jørgen Riis
Tenor Niels Jørgen Riis debuterede på Det Kongelige Teater som Lehrbube i Wagners Mestersangerne 1996 og har siden sunget en række af de store partier som ”førsteelsker” på Holmen: Nemorino i Donizettis Elskovsdrikken. Alfredo i Verdis La Traviata, Leander i Carl Nielsens Maskarade, Hertugen i Verdis Rigoletto og Rodolfo i Puccinis La Bohème.

Leif Greibe
Pianist Leif Greibe ved flygelet er til daglig ansat på Holmen. I Opera Frederiksberg er han nærmest blevet huspianist, og han har tidligere stået for nyopsætninger af bl.a. La Boheme og børne- forestillingen Tryllefløjten.