Torsdag d. 23. april 2020, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Kammerkoret Terpsichore blev grundlagt i 1980, og kan således fejre 40 års jubilæum senere i år. Koret er siden 1993 blevet dirigeret af Torsten Mariegaard. Koret er solidt etableret i den stærke, danske tradition for kammerkor. Terpsichore har en udbredt koncertaktivitet både i a cappella-repertoiret og i rekviem- og oratoriegenren med orgel eller orkester. 

Ved denne koncert er valgt musik udelukkende af engelske komponister. Den engelske kortradition har været særdeles rig og mangfoldig i al den tid, man har skrevet flerstemmig musik. Publikum kommer til at opleve både de udtryksfulde madrigaler fra 1500-tallet (Weelkes m.fl.) varm romantisk musik af Elgar og også 1900-tallets kormusik, som er rigt på både udtryk og spændende harmonik - bedst kendt er måske Benjamin Britten. Og endelig skal vi også møde den stærke engelske tradition for særdeles flotte arrangementer af folkesange.

 

Der er gratis adgang til koncerten. Læs mere om koret på www.kammerkoret-terpsichore.dk

Sted
1 Kirken, Rolighedsvej 16, 1958 Frederiksberg, Danmark