De glade 90'ere -1890'erne - var på mange måder en grødefuld tid. I hovedstadsområdet passerede indbyggertallet det firedobbelte af, hvad der havde været ved sidste århundredeskifte; grundene i de nye brokvarterer udenfor de gamle volde blev udnyttet til bristepunktet, med knaphed på lys, luft og vand til følge, og det blev åbenlyst at samfundsstrukturen var ved at undergå afgørende ændringer. Industrialiseringen bredte sig, og det enkelte menneskes blev mere og mere opsplittet, med hjem og arbejde hver for sig, nær og fjern familie adskilt. Hertil kom, at den sociale nød var ved at vokse den offentlige forsorg over hovedet. Mange følte, at situationen skabte en stigende rodløshed og dermed en frugtbar grund for negative følelser som misundelse og had, og forskellige privatfolk tog hver for sig og i grupper initiativ til at imødegå både sociale og åndelige problemer med kirkens hjælp

Inden for det egentlige København blev der taget to afgørende skridt med oprettelsen af : "Udvalget for Kirkesagens Fremme i København" i 1890 og dettes efterfølger, "Det Københavnske Kirkefond" i 1896. Men dønningerne bredte sig til bl.a. Frederiksberg, hvor kirkesagen dog fik et forholdsvis mere fredeligt forløb. En kreds af kvinder indledte sagen, idet de i samarbejde med "Udvalget for Kirkesagens Fremme i København" fik foranlediget, at den nordligste del af Frederiksberg Sogn blev skilt ud som et selvstændigt kirkedistrikt, med egen præst og kirke. Inden den nuværende kirke Sct. Lukas blev indviget i 1897, havde diskriktets menighed til huse i den bygning på Christian Winthersvej, som Københavns menighed i årene 1890-93 havde brugt som gudstjenestelokale, mens déns kirke, Immanuelskirken, blev opført

Med god støtte fra den nye distriktspræst, den senere biskop Harald Ostenfeld, kastede den ligeledes nyudnævnte sognepræst, ved Frederiksberg Kirke, O. Valdemar Glahn, sig herefter ud i en virksomhed, der både omfattede en regulær opdeling af det omkring 50.000 personer store sogn, samt menigheds- og sygepleje. Pengene blev indsamlet på lokalt hold - "i modsætning til københavnerne følte de frederiksbergske borgere sig velhavende nok til selv at rejse midlerne" , skrev en af de københavnske kirkesags biografer, og mens det Københavnske Kirkefond arbejde ud fra en overbevisning om, at der indenfor kort tid ville ske en lovmæssig adskillelse af stat og kirke, og derfor beholdt ejendoms- og kaldsretten til de kirker, det fik opført, - så blev Frederiksbergs nye kirker fra første færd offentlig ejendom.

Det blev til mange nye kirker på Frederiksberg. Glahn, der umiddelbart efter indvielesen af den første, Sct. Lukas, blev den første provst i det nyoprettede Frederiksberg Provsti, havde lagt ud med det foreløbige mål, at Frederiksberg sogn skulle firedeles, dvs. at der skulle opføres tre nye kirker. Men allerede før Glahns død i 1908 var der rejst fem nye kirker, og de er siden suppleret med yderligere tre, hvortil kommer, at Frederiksberg Slotskirke i 1982 har fået status som sognekirke. Sognegrænserne er til stadighed ændrede, og næppe uventet således, at Frederiksberg tidligst udbyggede del, øst-nordøst for Frederiksberg Have, kunne opdeles i først to, så tre og til sidst fire sogne, hvorpå de følgende fire kirker fulgte med den fortsatte udbygning, mod nord og mod vest.

I fugleflugtslinien er der kun 400 m. mellem de to første nye kirker på Frederiksberg. men byggegrunden til nr. to var et tilbud fra staten: Det var Landbohøjskolen tildligere forsøgsmark, matr. nr. 13 co på Rolighedsvej mellem den daværende Hostrups Allé, nu Dr. Abildgaards Allé og L.I.Brandes Allé.

Her rejstes Sct. Thomas Kirke.

(Fra Sct.Thomas Kirke 1898-1998)
 

 

 

Orglet i Sct. Thomas Kirke

Poul-Gerhard Andersens Orgelbyggeri 1988: 24 stemmer

HV: Principal 8´, Spidsfløjte 8´, Oktav 4´, Kobbelfløjte 4´, Nasat 2 2/3, Oktav 2´, Terts 1 3/5, Mixtur IV, Trompet 8´

SV: Gedakt 16´, Italiensk Fløjte 8´, Gamba 8´, Principal 4´, Tværfløjte 4´, Fløjte 2´, Larigot 1 1/3, Scharff III, Obo 8´

PED: Subbas 16´, Oktav 8´, Gedakt 8´, Oktav 4´, Mixtur III, Fagot 16´.

Omfang: C - g3, C - f1. Normalkopler. Tremulant for SV. 256 setzerkomb. (KO-system).

Mekanisk traktur; el. registratur; sløjfevindlader.

Præster ved Sct. Thomas Kirke:

Sognepræster før 1981
1898-1927: J.S. Müller
1927-1930: Georg Nielsen
1930-1957: Oscar Larsen
1958-1970: Emmanuel Skjoldager
1980-1989: Mogens Madsen
Res. Kapellaner
1898-1902: M.C.Schamby
1902-1927: Georg Nielsen
1927-1930: Oscar Larsen
1931-1933: Kjeld Høyberg
1934-1937: Ernst Viggo T.Jensen
1937-1942: Gunnar Erlandsen
1942-1947: Viggo J. Fibiger-Erlandsen
1947-1954: Christian Friedrich Bruhn
1954-1958: Emmanuel Skjoldager
1958-1968: A.B.Hersaa
1968-1968: V.T.Remmer
1969-1975: Søren Hedegaard
1970-1979: Arne Vejborg
1975-1980: Erik Wagner Sørensen

Sognepræster eft. 1981:
1980-1989: Mogens Madsen (kbf.)
1981-2010: Hans Karkov
1988-1989: Valdemar Andersson (konst.)
1989-1998: Palle Kongsgaard (kbf.)
1998-         : Vibeke Rørbæk Døssing (kbf.)
2011-         : Charlotte Cappi Grunnet (10 pct.)
2014-         : ​Christina Mertz Fundrup
2017-         : Søren Kjær Bruun (fem pct.)